Et planlagt driftsstop er væsentligt billigere end oprydningen efter et nedbrud, og så er det bestemt ikke ligegyldigt om biomassen kan afsættes i udbringningssæsonen.
Dynger af sten mellem ind- og udløbsrør der i alt for lang tid er blevet cirkuleret rundt af pumpen i reaktoren er ofte det syn medarbejderne hos Tylco Biogas Service møder, når de er blevet kaldt ud for at genetablere kapaciteten på biogasanlæg. Og det giver et stort slid på pumpe og rør, når stenene ligger op til det niveau, hvor man må suge indholdet op af tanken.
-Typisk, når vi åbner en tank, er de nederste tre til fire meter fyldt med sand og sten, så det er en stor kapacitet der mangler – ofte 15-20 procent – men vi har oplevet eksempler på tanke, hvor omrørerne har været knækket – og i et tilfælde mødte vi 14 meter med flydelag og sand i en silo på 17 meter, fortæller Rolf Laursen, direktør i Tylco Biogas Service.
Hos Tylco Biogas Service vil man gerne hjælpe biogasanlæggene væk fra det, man på Tylcos kontor i Give kalder for sammenbrudsbaserede løsninger, for det giver ifølge direktøren rigtig god mening at lede efter tegn på, om det er tid til tømning og eftersyn.
Planlagte driftsstop
Hos Tylco Biogas Service vil man gerne helt uforpligtende komme ud på anlæggene og beskrive opgaverne som eksperterne mener bør løses før anlægget går ned. Erfaringerne med arbejdet med tanke og siloer er opbygget gennem mange år med silo-montage, og de seneste år har virksomheden med sit specialudstyr tømt 20 tyve boltede siloer og en håndfuld betontanke på biogasanlæg i ind og udland, så det er et mandskab, der ved hvad der kan gemme sig af udfordringer, når pladerne eller membranen fjernes.
-Selve arbejdet adskiller sig ikke væsentligt fra arbejdet med andre tanke uden for biogasbranchen, men vi kan gøre det hele – vi er en one-stop-shop – og man behøver kun at entrere med os, hvis man vil have en tank gjort fuld funktionsdygtig igen, siger Rolf Laursen. Hos Tylco Biogas Service vil man gerne være med til at se, hvordan opgaven kan gribes an med hensyn til plads og at komme af med indholdet. Og det er gerne noget der skal ses på og undersøge før anlægget, går ned, fortæller Rolf Laursen som ved et indledende besøg vil kunne hjælpe med at afklare mange ting for drift-teamet.
-Mange er nervøse for, at de skal have reaktoren ud af drift i flere måneder, og det er ikke tilfældet med os. Vi klarer som regel opgaven på 7-10 dage, og er der tale om betontanke med membrantag, kan vi typisk klare opgaven på 1-2 dage, forklarer Rolf Laursen.
Hvor ofte en reaktortank skal tømmes ud kommer ifølge Rolf Laursen meget an på det materiale man føder anlægget med, men hos Tylco Biogas Service oplever man typisk, at hvor der er meget halm og dybstrøelse i biomassen, der sætter halm og sten en prop i produktionen efter 3-4 års drift, hvorfor det kan være et godt interval at få tømt tankene efter.
Afsætning af biomassen
Når planen er lagt for en tømning af en tank anbefaler man hos Tylko Biogas Service at virksomheden kan foretage en kontrol af pladsen og reaktoren sammen med driftspersonalet på anlægget, for på den måde at forkorte nedetiden så meget som overhovedet muligt, så produktionen af gas hurtigt kan komme tilbage op i gear.
-Når vi har åbnet tanken og tømt den for sand og skidt, så er det en åbenlys mulighed for at få lavet service på omrøreren og eventuelt udskifte rør og bøjninger eller isætte flere studser, hvor rørene går gennem siden på tanken. Måske har man behov for et rør mere, og det kan vi både montere og tilpasse, forklarer Rolf Laursen og uddyber
-En grundig genetablering af kapaciteten giver mulighed for at få opdateret og efterset det hele.
En del af planlægningen er også at indgå aftaler med landmænd, der kan have marker klar til at køre biomassen ud på, og det at have marker, møgspredere og pumper klar er vigtigt, hvis opgaven skal løses så problemfrit og billigt som muligt, og det kan være svært at styre, hvis man venter med at tømme tanken, til det er gået galt.
-Hvis det er et planlagt driftsstop i udbringningssæsonen, kan materialet spredes på marker der er frigjort til opgaven tæt på anlægget, og så kan vi meget lettere entrere med vognmænd og maskinstationer til en fornuftig pris, fortæller Rolf Laursen.
Med en løbende status og tømning efter behov fra Tylco Biogas Service får man ifølge Rolf Laursen mulighed for at kunne planlægge et driftsstop, så det ikke kommer som en overraskelse, og så man ikke mindst undgår omkostningstunge nedbrud. Og så skal opgaven løses af et team, der ved hvordan man undgår unødigt bøvl.
-Der efterspørges service på reaktortanke af folk, der har ekspertisen til at åbne og lukke ståltankene – og det har vi, slutter Rolf Laursen.
Fakta:
Hos Tylco Biogas Service har man gennem 18 år opsat og serviceret mere end 1000 stålsiloer i landbruget, biogasindustrien og til mange andre opbevaringsløsninger rundt i hele Europa. De mange erfaringer har man nu samlet i et koncept, hvor virksomheden kan tømme en reaktortank på et biogasanlæg og gøre den klar til fyldning inden for 10 dage.
Tylco Biogas Service tilbyder tømning af reaktortanke i faste intervaller, der kan tilpasses efter hvilken type biomasse man kører ind, så tanktømningen finder sted, når historikken viser, at behovet er der.